5.3.19 Læringsstile- differentieret undervisning
" Det er undervisningen der skal tilpasses eleverne og ikke eleverne der skal tilpasse sig undervisning" (Rasmussen 2010)
Differentieret undervisning har fokus på den enkelte elevs læring. Eleverne skal have mulighed for at lære noget forskelligt og på forskellig måde, det er grundlæggende, hvis differentiering skal være det bærende princip.
Særlige udfordringer på erhvervsskolerne
På erhvervsskolerne møder vi unge og voksne med forskellige erfaringer på mange af livets områder.
F.eks. på SOSU skolerne, her sidder elever der kommer direkte fra folkeskolen sammen med voksne med mange års livserfaring og måske endda med mange års erfaring som ufaglært i pleje-og omsorgsfaget. Skoleopholdende varierer fra 1- 20 uger. Nogle af eleverne er igang med en uddannelse rettet mod og i samspil med en praksis, samtidig med at de går på en ungdomsuddannelse med almene mål og grundsag (EUX - eleverne). Dette giver nogle særlige udfordringer i forhold til undervisningen og det synes oplagt, at undervisningen må differentieres.
Før vi kan tale om undervisningsdifferentiering skal vi vide HVAD er læring?
- At lære noget bestemt ( fakta - evidensbaseret viden)
- At udvikle færdigheder
- At lære at lære
- At udvikle kompetencer til samarbejde og dermed socialt samspil
- At tilbyde nye dimensioner: udvide individets interesser i omverdenen
- At gøre den enkelte elev til en selvstændig tænkende, problemløsende, reflekterende fagperson
Når man arbejder med undervisningsdifferentiering handler meget om HVORDAN eleven undervises, men også HVAD der undervises i, da alle elever måske ikke skal undervises i det samme stof, da de har forskellige forudsætninger.
Hvorfor skal vi differentiere undervisningen?
Det skal vi, da det både tilgodeser en politisk og samfundsmæssig målsætning, og uddannelsesinstitutionerne har en økonomisk motivation ( penge pr gennemført elev) udover en etisk og samfundsmæssig intention.
De didaktiske tilgange har udviklet sig over tid, i mit sidste indlæg fortæller jeg om en didaktik 2.0 hvor eleverne er med til at sætte mål og bestemme indhold.
Nu vil jeg lave et kort overblik over forskellige didaktiske tilgange for at komme frem til HVORDAN lærer kan undervisningsdifferentiere:
TYLER (1950) Målstyring
- Hvad er målet?
- Hvilke læringserfaringer fører frem til målet?
- Hvordan kan disse læringserfaringer tilrettelægges effektivt?
- Hvordan kan man evaluere om målet er nået?
Ifølge Kafki (tysk didaktiker) er målet dannelse. Han taler om forskellige dannelsesteorier:
Dannelsesteoretisk objektivisme: Man er dannet når man har mest mulig encyklopædisk viden
Klassisk dannelsesteori: Man er dannet når man har læst Goethe, Schiller og hørt Beethovens 9. symf.
Teori om funktionel dannelse: Man er dannet når de iboende og korpslige og sjælelige kræfter faktisk kommer til udfoldelse.
Teori om metodisk dannelse: Man er dannet når man har lært at læse og har opbygget instrumentelle færdigheder.
Iflg Klafki er den kategoriale dannelse den ideale dannelsesform, en dialektisk dannelse.
"Dannelse er kategorial dannelse i den dobbeltbetydning, at en virkelighed »kategorialt« har åbnet sig for et menneske og dette menneske netop selv er blevet åbnet for denne virkelighed – takket være indsigt, erfaringer, oplevelser af »kategorial« art som dette menneske selv har fuldbyrdet."(Klafki, Wolfgang (1983). Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik: udvalgte artikler. København: Nyt Nordisk Forlag. s. 62. ISBN 87-17-02731-4.)
Klafki har udarbejdet flere niveauer af undervisningsdifferentiering og jeg vil her henvise til Henriette Duchs udmærkede fremstilling af Klafkis forskellige niveauer af undervisningsdifferentiering se flg. link: Henriette Duch Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningdifferentierin
Reflektion: Jeg vil i mit eksamensprojekt arbejde med at tilrettelægge undervisning ud fra teorien om undervisningsdifferentiering. Har du lyst til at følge mig i denne rejse, fra planlægning til udførelse så følg med på min blog.
Se mine første overvejelser her: