Eksamen

Så nærmer eksamen sig med hastige skridt. På mandag skal jeg til vejledning.
Jeg brugte min påskeferie på at læse Hiim og Hippes bog om undervisningsplanlægning for faglærere se evt bogen her: https://nota.dk/bibliotek/bog/undervisningsplanlægning-faglærere#ebook

Min problemstilling er noget med at få fagligt svært stof formidlet enkelt, så det kan være en byggesten for videre læring. Til dette formål har jeg kigget lidt på kognitiv belastnings teorien på engelsk "Kognitive load theory"(CLT):
Kognitiv belastnings teori, er en teori der antager at korttidshukommelsen er begrænset og at en overbelastning kan påvirke færdiggørelsen af en opgave negativt. En af teoretikerne ved navn Sweller, mener at instruktionsdesign kan nedbringe den kognitive belastning hos eleverne. Hans forskning er evidensbaseret og der er evidens for effekt.

I undervisningen på modulet er vi bl.a. blevet præsenteret for flipped classroom som en metode til at flytte den læring der iflg Blooms taksonomi ligger lavest i hierarkiet viden ud af klasserummet og ind i forberedelsen hjemme hos eleven. Dette så der kan frigøres tid til at gå mere i dybden i undervisningen.

Jeg har prøvet at anvende metoden flipped classroom og lavet en kort undervisningsvideo, der formidler de grundlæggende elementer i hjertets anatomi. Jeg har valgt at arbejde med hjertets anatomi, da det er det første organ mine elever præsenteres for og forståelsen af hjertet er fundamental fo forståelsen af sammenhænge i anatomien.

Mine didaktiske overvejelser kan i se i det næste blogindlæg, når jeg har været til vejledning.

Evaluering - effekten af læring/ undervisningen

formativ evaluering - evaluering hen ad vejen - hvad er udviklingen

www.menti.com er en digital evalueringsform
digitalabc.dk/#/quiz
digitaldannelse.org/digitalekompetencer

Hatti

Feedback model Preben Ole Kirkegaard handler rigtig meget om læreprocesser, så vi støtter eleverne i hvordan de lærer sig noget. 3 forskellige feedback på opgaven, feedback på læreprocessen og feedback på selvregulering. FEEDFORWARD FEEDBACK FEEDFORWARD

QR koder

Vi har hentet en You-tube video https://www.youtube.com/watch?v=CKjJaJhsvLk og lavet en QR kode til denne, via QR-koder.dk qr-koder.dk

Videoen er valgt fordi vi på GF2 SOSU lærer eleverne rigtig magne nye fagudtryk. Nogle elever ( især dem uden praktisk erfaring) har svært ved at forstå hvorfor de skal lære fagudtryk og ikke bruge de ord de allerede kender. Filmen giver et godt indblik i vores sprog og tilgang til borgeren og kan bruges i undervisningen om rehabilitering. Videoen er lavet som tegnefilm som løbende tegnes og kan være en motiverende faktor og gøre eleverne nysgerrige.

Vi har lagt qr-koden ind på bloggen. Værsgo og se en god film om rehabilitering fra Aabenraa kommune.

5.3.19 Læringsstile- differentieret undervisning

" Det er undervisningen der skal tilpasses eleverne og ikke eleverne der skal tilpasse sig undervisning" (Rasmussen 2010) 

Differentieret undervisning har fokus på den enkelte elevs læring. Eleverne skal have mulighed for at lære noget forskelligt og på forskellig måde, det er grundlæggende, hvis differentiering skal være det bærende princip. 

Særlige udfordringer på erhvervsskolerne

På erhvervsskolerne møder vi unge og voksne med forskellige erfaringer på mange af livets områder.

F.eks. på SOSU skolerne, her sidder elever der kommer direkte fra folkeskolen sammen med voksne med mange års livserfaring og måske endda med mange års erfaring som ufaglært i pleje-og omsorgsfaget. Skoleopholdende varierer fra 1- 20 uger. Nogle af eleverne er igang med en uddannelse rettet mod og i samspil med en praksis, samtidig med at de går på en ungdomsuddannelse med almene mål og grundsag (EUX - eleverne). Dette giver nogle særlige udfordringer i forhold til undervisningen og det synes oplagt, at undervisningen må differentieres. 

Før vi kan tale om undervisningsdifferentiering skal vi vide HVAD er læring?

• At lære noget bestemt ( fakta - evidensbaseret viden)
• At udvikle færdigheder
• At lære at lære
• At udvikle kompetencer til samarbejde og dermed socialt samspil
• At tilbyde nye dimensioner: udvide individets interesser i omverdenen
• At gøre den enkelte elev til en selvstændig tænkende, problemløsende, reflekterende fagperson

HVAD HVORFOR HVORDAN

Når man arbejder med undervisningsdifferentiering handler meget om HVORDAN eleven undervises, men også HVAD der undervises i, da alle elever måske ikke skal undervises i det samme stof, da de har forskellige forudsætninger. 

Hvorfor skal vi differentiere undervisningen?

Det skal vi, da det både tilgodeser en politisk og samfundsmæssig målsætning, og uddannelsesinstitutionerne har en økonomisk motivation ( penge pr gennemført elev) udover en etisk og samfundsmæssig intention.

De didaktiske tilgange har udviklet sig over tid, i mit sidste indlæg fortæller jeg om en didaktik 2.0 hvor eleverne er med til at sætte mål og bestemme indhold. 

Nu vil jeg lave et kort overblik over forskellige didaktiske tilgange for at komme frem til HVORDAN lærer kan undervisningsdifferentiere:

TYLER (1950) Målstyring

• Hvad er målet? 
• Hvilke læringserfaringer fører frem til målet?
• Hvordan kan disse læringserfaringer tilrettelægges effektivt?
• Hvordan kan man evaluere om målet er nået?

Den "DIDAKTISKE RELATIONSMODEL" repræsenterer en nyere variant som jeg vil præsentere i et særskilt blogindlæg. 

Ifølge Kafki (tysk didaktiker) er målet dannelse. Han taler om forskellige dannelsesteorier:

Dannelsesteoretisk objektivisme: Man er dannet når man har mest mulig encyklopædisk viden

Klassisk dannelsesteori: Man er dannet når man har læst Goethe, Schiller og hørt Beethovens 9. symf.

Teori om funktionel dannelse: Man er dannet når de iboende og korpslige og sjælelige kræfter faktisk kommer til udfoldelse.

Teori om metodisk dannelse: Man er dannet når man har lært at læse og har opbygget instrumentelle færdigheder.

Iflg  Klafki er den kategoriale dannelse den ideale dannelsesform, en dialektisk dannelse.

"Dannelse er kategorial dannelse i den dobbeltbetydning, at en virkelighed »kategorialt« har åbnet sig for et menneske og dette menneske netop selv er blevet åbnet for denne virkelighed – takket være indsigt, erfaringer, oplevelser af »kategorial« art som dette menneske selv har fuldbyrdet."(Klafki, Wolfgang (1983). Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik: udvalgte artikler. København: Nyt Nordisk Forlag. s. 62. ISBN 87-17-02731-4.)

Klafki har udarbejdet flere niveauer af undervisningsdifferentiering og jeg vil her henvise til Henriette Duchs udmærkede fremstilling af Klafkis forskellige niveauer af undervisningsdifferentiering se flg. link: Henriette Duch Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningdifferentierin

Reflektion: Jeg vil i mit eksamensprojekt arbejde med at tilrettelægge undervisning ud fra teorien om undervisningsdifferentiering. Har du lyst til at følge mig i denne rejse, fra planlægning til udførelse så følg med på min blog. 

Se mine første overvejelser her:

SOSUHEUX: 4 IT-baserede værktøjer

SOSUHEUX: 4 IT-baserede værktøjer: Brigitte og jeg skal finde 4 IT-baserede værktøjer. Vi skal finde de 4 inden for: information, interaktion, konstruktion og refleksion. ...

Transfers betydning : at kunne anvende/ overføre teori til praksis.

Transfer i undervisningen:

På SOSU skaber vi transfer ved at bruge Learning Lab. Her har vi remedier der ligner den praksis eleverne skal ud i. Når teori er gennemgået afprøves teorien i Learning Lab, der ligner praksis. F. eks forflytning, hvor eleverne prøver at forflytte hinanden.

Padlet

Hvad er padlet?

Padlet er en slags digital opslagstavle, hvor du kan ”hænge” indhold op, såsom video, links til websider, word-filer, PowerPoint, tekst- og billedfiler. 

Vi har arbejdet med brugen af padlet i undervisningen - her er min gruppes 10 didaktiske bud på læring og undervisning, se nedenstående link.

De ti didaktiske bud
https://padlet.com/xjvdfrwxp1/pvkkukrn1c6s