Eksamen

Så nærmer eksamen sig med hastige skridt. På mandag skal jeg til vejledning.
Jeg brugte min påskeferie på at læse Hiim og Hippes bog om undervisningsplanlægning for faglærere se evt bogen her: https://nota.dk/bibliotek/bog/undervisningsplanlægning-faglærere#ebook

Min problemstilling er noget med at få fagligt svært stof formidlet enkelt, så det kan være en byggesten for videre læring. Til dette formål har jeg kigget lidt på kognitiv belastnings teorien på engelsk "Kognitive load theory"(CLT):
Kognitiv belastnings teori, er en teori der antager at korttidshukommelsen er begrænset og at en overbelastning kan påvirke færdiggørelsen af en opgave negativt. En af teoretikerne ved navn Sweller, mener at instruktionsdesign kan nedbringe den kognitive belastning hos eleverne. Hans forskning er evidensbaseret og der er evidens for effekt.

I undervisningen på modulet er vi bl.a. blevet præsenteret for flipped classroom som en metode til at flytte den læring der iflg Blooms taksonomi ligger lavest i hierarkiet viden ud af klasserummet og ind i forberedelsen hjemme hos eleven. Dette så der kan frigøres tid til at gå mere i dybden i undervisningen.

Jeg har prøvet at anvende metoden flipped classroom og lavet en kort undervisningsvideo, der formidler de grundlæggende elementer i hjertets anatomi. Jeg har valgt at arbejde med hjertets anatomi, da det er det første organ mine elever præsenteres for og forståelsen af hjertet er fundamental fo forståelsen af sammenhænge i anatomien.

Mine didaktiske overvejelser kan i se i det næste blogindlæg, når jeg har været til vejledning.

Evaluering - effekten af læring/ undervisningen

formativ evaluering - evaluering hen ad vejen - hvad er udviklingen

www.menti.com er en digital evalueringsform
digitalabc.dk/#/quiz
digitaldannelse.org/digitalekompetencer

Hatti

Feedback model Preben Ole Kirkegaard handler rigtig meget om læreprocesser, så vi støtter eleverne i hvordan de lærer sig noget. 3 forskellige feedback på opgaven, feedback på læreprocessen og feedback på selvregulering. FEEDFORWARD FEEDBACK FEEDFORWARD

QR koder

Vi har hentet en You-tube video https://www.youtube.com/watch?v=CKjJaJhsvLk og lavet en QR kode til denne, via QR-koder.dk qr-koder.dk

Videoen er valgt fordi vi på GF2 SOSU lærer eleverne rigtig magne nye fagudtryk. Nogle elever ( især dem uden praktisk erfaring) har svært ved at forstå hvorfor de skal lære fagudtryk og ikke bruge de ord de allerede kender. Filmen giver et godt indblik i vores sprog og tilgang til borgeren og kan bruges i undervisningen om rehabilitering. Videoen er lavet som tegnefilm som løbende tegnes og kan være en motiverende faktor og gøre eleverne nysgerrige.

Vi har lagt qr-koden ind på bloggen. Værsgo og se en god film om rehabilitering fra Aabenraa kommune.

5.3.19 Læringsstile- differentieret undervisning

" Det er undervisningen der skal tilpasses eleverne og ikke eleverne der skal tilpasse sig undervisning" (Rasmussen 2010) 

Differentieret undervisning har fokus på den enkelte elevs læring. Eleverne skal have mulighed for at lære noget forskelligt og på forskellig måde, det er grundlæggende, hvis differentiering skal være det bærende princip. 

Særlige udfordringer på erhvervsskolerne

På erhvervsskolerne møder vi unge og voksne med forskellige erfaringer på mange af livets områder.

F.eks. på SOSU skolerne, her sidder elever der kommer direkte fra folkeskolen sammen med voksne med mange års livserfaring og måske endda med mange års erfaring som ufaglært i pleje-og omsorgsfaget. Skoleopholdende varierer fra 1- 20 uger. Nogle af eleverne er igang med en uddannelse rettet mod og i samspil med en praksis, samtidig med at de går på en ungdomsuddannelse med almene mål og grundsag (EUX - eleverne). Dette giver nogle særlige udfordringer i forhold til undervisningen og det synes oplagt, at undervisningen må differentieres. 

Før vi kan tale om undervisningsdifferentiering skal vi vide HVAD er læring?

• At lære noget bestemt ( fakta - evidensbaseret viden)
• At udvikle færdigheder
• At lære at lære
• At udvikle kompetencer til samarbejde og dermed socialt samspil
• At tilbyde nye dimensioner: udvide individets interesser i omverdenen
• At gøre den enkelte elev til en selvstændig tænkende, problemløsende, reflekterende fagperson

HVAD HVORFOR HVORDAN

Når man arbejder med undervisningsdifferentiering handler meget om HVORDAN eleven undervises, men også HVAD der undervises i, da alle elever måske ikke skal undervises i det samme stof, da de har forskellige forudsætninger. 

Hvorfor skal vi differentiere undervisningen?

Det skal vi, da det både tilgodeser en politisk og samfundsmæssig målsætning, og uddannelsesinstitutionerne har en økonomisk motivation ( penge pr gennemført elev) udover en etisk og samfundsmæssig intention.

De didaktiske tilgange har udviklet sig over tid, i mit sidste indlæg fortæller jeg om en didaktik 2.0 hvor eleverne er med til at sætte mål og bestemme indhold. 

Nu vil jeg lave et kort overblik over forskellige didaktiske tilgange for at komme frem til HVORDAN lærer kan undervisningsdifferentiere:

TYLER (1950) Målstyring

• Hvad er målet? 
• Hvilke læringserfaringer fører frem til målet?
• Hvordan kan disse læringserfaringer tilrettelægges effektivt?
• Hvordan kan man evaluere om målet er nået?

Den "DIDAKTISKE RELATIONSMODEL" repræsenterer en nyere variant som jeg vil præsentere i et særskilt blogindlæg. 

Ifølge Kafki (tysk didaktiker) er målet dannelse. Han taler om forskellige dannelsesteorier:

Dannelsesteoretisk objektivisme: Man er dannet når man har mest mulig encyklopædisk viden

Klassisk dannelsesteori: Man er dannet når man har læst Goethe, Schiller og hørt Beethovens 9. symf.

Teori om funktionel dannelse: Man er dannet når de iboende og korpslige og sjælelige kræfter faktisk kommer til udfoldelse.

Teori om metodisk dannelse: Man er dannet når man har lært at læse og har opbygget instrumentelle færdigheder.

Iflg  Klafki er den kategoriale dannelse den ideale dannelsesform, en dialektisk dannelse.

"Dannelse er kategorial dannelse i den dobbeltbetydning, at en virkelighed »kategorialt« har åbnet sig for et menneske og dette menneske netop selv er blevet åbnet for denne virkelighed – takket være indsigt, erfaringer, oplevelser af »kategorial« art som dette menneske selv har fuldbyrdet."(Klafki, Wolfgang (1983). Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik: udvalgte artikler. København: Nyt Nordisk Forlag. s. 62. ISBN 87-17-02731-4.)

Klafki har udarbejdet flere niveauer af undervisningsdifferentiering og jeg vil her henvise til Henriette Duchs udmærkede fremstilling af Klafkis forskellige niveauer af undervisningsdifferentiering se flg. link: Henriette Duch Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningdifferentierin

Reflektion: Jeg vil i mit eksamensprojekt arbejde med at tilrettelægge undervisning ud fra teorien om undervisningsdifferentiering. Har du lyst til at følge mig i denne rejse, fra planlægning til udførelse så følg med på min blog. 

Se mine første overvejelser her:

SOSUHEUX: 4 IT-baserede værktøjer

SOSUHEUX: 4 IT-baserede værktøjer: Brigitte og jeg skal finde 4 IT-baserede værktøjer. Vi skal finde de 4 inden for: information, interaktion, konstruktion og refleksion. ...

Transfers betydning : at kunne anvende/ overføre teori til praksis.

Transfer i undervisningen:

På SOSU skaber vi transfer ved at bruge Learning Lab. Her har vi remedier der ligner den praksis eleverne skal ud i. Når teori er gennemgået afprøves teorien i Learning Lab, der ligner praksis. F. eks forflytning, hvor eleverne prøver at forflytte hinanden.

Padlet

Hvad er padlet?

Padlet er en slags digital opslagstavle, hvor du kan ”hænge” indhold op, såsom video, links til websider, word-filer, PowerPoint, tekst- og billedfiler. 

Vi har arbejdet med brugen af padlet i undervisningen - her er min gruppes 10 didaktiske bud på læring og undervisning, se nedenstående link.

De ti didaktiske bud
https://padlet.com/xjvdfrwxp1/pvkkukrn1c6s

Den 19.2 blev vi undervist i web 2.0, brugergenererede internetbaserede medier, som f.eks FB, Youtube og Wikipedia

Denne nye teknologi har medført brug for nye didaktiske overvejelser:

Didaktik 2.0

Didaktik 2.0 er en elev og lærergenereret didaktik, modsat didaktik 1.0, som er lærergenereret. 

Hvorfor? 

Iflg Gynther er der kortlagt en række udfordringer i undervisningen som skolen i videnssamfundet står overfor. Nye gratis internetbaserede og frit tilgængelige læringsressourcer er slået igennem i lærernes forberedelseskultur og i elevernes selvvalgte læringsaktiviteter. Lærerne mangler dog didaktiske principper, som kan understøtte planlægning, gennemførelse og evaluering. Der er ikke udviklet didaktiske principper til at understøtte eleverne i deres ofte ikke særlig kvalificerede brug af nettets muligheder. Betingelserne for elevernes videnstilegnelse har ændres sig markant med nettets utallige muligheder, så Gynther vælger at kalde det et paradigmeskift. 

Skolen i dag mangler teorier, begreber, kategorier, principper, værktøjer og praktiske greb til at håndtere det at drive skole i videnssamfundet. Det er kort sagt behov for en ny didatktik, som Gynther kalder Didaktik 2.0. 

Hvordan?

Gynther har med deres bud på en Didaktik 2.0. taget udgangspunkt i praksis. Ved hjælp af metoden ”Grounded Theory”, aktionslæring samt bruger- og forskerdreven innovation har de udviklet didaktiske kategorier som de har eksperimenteret med i praksis. 

Hvad er Web 2.0 

Web 2.0 medier har bl.a. disse særlige karakteristika:

·     Indholdet er brugergenereret

·     Brugerne har fraskrevet sig komercielle rettigheder til indholdet

·     Det er legitimt at bruge hele elle dele af indholdet i nye indholdsformer og kontekster

·     Indholdet er digitalt medieret

Eksempler på web 2.0 medier:

·      Youtube, Wikipedia, Facebook m.v. 

Det er mere præcist at omtale Web 2.o medier som alle gratis internetbaserede, frit tilgængelige medier, hvor det er nettets brugere der har procuceret indhold uden komerciell formål, og som ikke fastholder et ophavsret til indholdet.

Web 2.0 praksisformer

Iflg Gynther er der stor forskel på de forskellige praksisformers anvendelse i læringsmiljøet. ”At søge” ”at samle” ” at remediere” ” at producere og videndele” og ” at kommuniker” er de praksisformer der er i spil. ( Analysen er inspireret af en model udvilket i bogen ”Blended learning)

” At søge”

Kendetegnes ved lav tingliggørelse og lav deltagelse. Trængt ind hos alle- alle surfer/ søger på nettet. 

”At Samle”

Kendetegnet ved lav deltagelse, men høj tingsliggørelse, er en meget udbredt praksis i skolen. Underviseren samler resultaterne af deres informationssøgning, og elever lærer også HVORDAN man samler- ressourcesamlinger med gode links

DISSE OVENSTÅENDE TRE PRAKSISFORMER ER DOMINERENDE I SKOLEN

”At remediere” 

De ressourcer der er fundet gennem søgning og samling remedieres ind i nye medier. 

-      En helt normal hverdagspraksis i dag – primært til web 1.0 medie ( klassiske skoleopgaver, rapporter, oplæg fra et traditioonel afsender- modtager perspektiv) 

”At producere og vidensdele”

Karakteriseres ved høj deltagelse og høj tingsliggørelse- kun slået igennem hos en mindre del af lærererne

Værktøjer som WIKIS, kollektive forfatterværktøjer, blogs mv. 

Lærerne efterspørger nogle værktøjer i form af didaktiske principper når de skal planlægge, gennemføre og evaluere elevernes brug af disse medieformer. 

”At kommunikere”

Karakteriseret ved tingsliggørelse men høj deltagelse- chatten. 

DE TO SIDSTE KUN VAGT UDBREDTE I SKOLEN I DAG. 

Ophavsret, kildekritik, individuel over for kollektiv videnskonstruktion, brug og genbrug af andres materiale m.v. er spm som en didaktik 2.0 må adressere. 

Eleven som didaktiske designere

Gynthers undersøgelse viser også, at eleverne i dag er udover læreren også eleverne også blevet didaktiske designere. Eleverne i skolen, i videnssamfundet tager en lang række valg om mål og indhold. Disse mål handler om valg af aktiviteter, herunder ikke mindst valg af strategier for at nå det mål de har sat op, valg af hvilke ressourcer de vil anvende, og måder at remediere de ressourcer, de har fundet på nettet, ligesom eleverne træffer valg om hvordan et givent slutprodukt skal udformes. 

De didaktiske beslutninger drøftes undertiden med underviseren hvorefter underviser og elever forhandler sig frem til en fælles forståelse, men oftest er det didaktiske design usynligt for læreren og kører paralellt med underviserens didaktiske design og beslutninger. 

Giver underviseren muligheden for at eleverne kan vælge at anvende ressourcer fra nettet, og eller ressourcer som underviseren har valgt, er det tydeligt at lærerens valgte ressourcer fravælges til fordel for ressourcer fra nettet. Skolebilioteket og de traditionelle validerede læremidler, som læreren har valgt, fravælges næsten konsekvent til fordel for de gratis internetbaserede materialer, som eleverne selv har fundet. Dvs didaktikken i skolen er blevet brugergenereret, og brugerne er her båd undervisere og elever. 

Hvordan didaktik 2.0.

I en didaktik 2.0 må underviseren i sit didaktiske design medtænke, at eleverne er didaktiske designere, og forholde sig til dette. 

Det traditionelle didaktikbegreb handler om lærernes valg af mål, indhold, metoder og evalueringsform- I den traditionelle didaktik K1: at gennemføre uv K2: at planlægge uv gennem konkrete valg af mål, læremidler, arbejdsformer K3 at konstruere og begreber om undervisning, dvs anvendels af didaktisk teori til at reflektere over og begrunde de valg og aktiviteter, som ligger på de to forudgående niveauer. Det ny er at eleverne nu også er didaktiske designere, eleverne vælger- med eller uden lærerens input- mellem aktiviteter, hvor de gennemfører læringsaktiviterene (K1) ud fra egne valg- dermed kommer de også til at gennemføre K2 aktiviteter, hvor de udvælger materialer og dermed indhold- MEN undersøgelser viser at eleverne mangler kritiske kompetencer til at reflektere over og begrunde deres valg. – elevernes rolle indeholder ikke K3 niveauet- udviklingen af didaktik 2.0 handler om at udvikle undervisernes K1, K2 og K3 kompetencer i at forholde sig til elevernes didaktiske aktiviteter

Reference: 

Didaktik 2.0 - Læremiddelkultur mellem tradition og innovation
Forfatter:	Gynther, Karsten & Christiansen, Rene B.
Redaktør:	Gynther, Karsten
Forlag:	Akademisk Forlag
Tidsskrift nummer:	1
Tidsskrift år:	2013
Fra side:	43
Til side:	56

Thinglink: Jeg har nu arbejdet lidt med Thinglink og prøvet mig lidt frem.

Overvejelser: Jeg tænker det kunne være et godt arbejdsredskab til at give mine elever et godt overblik over kroppens anatomi og fysiologi og være et godt linkbibliotek til nyttige links for mine elever.

Copyright- man skal være opmærksom på at når man henter billeder fra nettet er der ofte nogle copyright regler, det kan være svært at gennemskue både for underviser og elev. Her er et par gode råd:
- Selvom billeder ligger på nettet, gælder retten om ophavsret stadig. Mange kommer mere eller mindre ufrivilligt til at bryde loven om ophavsret. Det er heldigvis nemt og forholdsvis billigt at skaffe billeder. Bedste råd, tag billederne selv, eller hyr en fotograf. Du kan også gå ind på microstock- websides og bruge billeder derfra. Det er en jungle som man som underviser skal være opmærksom på.

Jeg har i min thinglink illustration brugt links til sundhed.dk og netdoktor.dk - jeg linker til sitet og undgår hermed copyright problematikken.

Her kan i se min thinglink modelhttps://www.thinglink.com/scene/1151770663132856322?editor-closed

Læring:
Læringsteori er vigtig i argumentationen for didaktiske valg, det teoretiske fundament.

For at læring kan finde sted, er der iflg. Iileris to processer der skal være i spil. Processerne behøves ikke at foregå tidsmæssigt samtidige, men for det meste vil de foregå samtidige og ikke opfattes som to forskellige processer (Iileris "Læring" 2006). Den ene proces er samspillet mellem individet og dens omgivelser, en process der finder sted i hele ens vågne tilstand, den anden proces er den individuelle psykologiske bearbejdelse og tilegnelse, der sker af de impulser og påvirkninger som samspillet indebærer.
                                         
                                            tilegnelse

Indhold         ---------------------------------------     Drivkraft

                                        INDIVID

    s   

    a  

                                           m

                                            s    

                                            p  

                                             i 

                                             l 

                                

                                    OMVERDEN

                                                                             ( se original figur i Iileris "Læring"2006)

Teoretikere:
K. Iileris
Hiim og Hippe (didaktisk relationsmodel)
(De 9 Hv-ord) Janker Maier

Vi har kigget på "Thinklink" en interaktiv mulighed for læring.
Her er et eksempel på Hvordan interaktiv læring kan anvendes i undervisningen om uniformsetikette.

Samfund og dannelse

Dannelse (Bildung): 
Dannelse har i årtusinder været en del af den scholastiske verden. Dannelse (Bildung) handler om at blive et ordentligt menneske, et menneske der opfører sig korrekt og reflekterer over handlinger.  Når vi sætter digital foran, må det være noget om: Hvordan vi udtrykker og begår os i og med den digitale verden.

I disse år er vi udsat for en sand medierevolution, som ses i alle samfundets forskellige områder, også i uddannelsesområdet. Lignende er set, ved tidligere medierevolutioner, som da trykkerteknologien eller elektroniske medier fik deres gennembrud. ( Tække og Paulsen: " Digital dannelse" 2015)

Kompetencer (Literacy):
Vi skal være med til at danne de unge mennesker, så de kan omgås digitale medier med omhu og kritisk tænkning. Vi har implicit tænkt, at de unge har medfødte digitale kompetencer (literacy), vi har dog ikke tænkt dannelsesbegrebet med ind.

Erfaringer fra uddannelsesverden er allerede høstet. Mange penge er brugt på at digitalisere undervisningen og udbyttet af investeringerne har ikke altid været lige stort. Det er ikke nok at købe digitale teknologier, der skal også bruges energi på udvikling af kompetencerne i brugen af de digitale teknologier. Vi ved, at det tager tid at indstille sig på nye mediemiljøer, og udnytte dets nye muligheder. (ibid)

Når digitale teknologier anvendes i undervisningen, kan det være svært at følge eleverne i deres anvendelse af teknologierne. Er eleverne med? Eller bruger de tiden på sociale medier - ser Netflix etc. Det er udfordringer forbundet med at anvende de digitale medier, da brugen også åbner for muligheden for uhensigtsmæssige afledninger kommer med ind i læringsrummet.

Præsentation af bloggeren 

Denne blog er en blog som jeg har oprettet til brug i min uddannelse. Jeg læser et erhvervspædagogisk modul  "Digital læring" www.phmetropol.dk/videreuddannelser/diplomuddannelser/diplomuddannelse+i+erhvervspaedagogik/skraeddersyede+forloeb/e-videncenteret)

Lidt om mig: 

Uddannelse: 

Sygeplejerske, cand.cur. kandidat i sygepleje se dsr.dk/job-og-karriere/kandidatuddannelse-i-sygepleje/klinisk-sygepleje-candcur

Arbejde: 
Underviser på erhvervsskolen Zealand Business College (ZBC) social-og sundhedsafdelingen (SOSU) (https://www.zbc.dk)

Underviser på  grundforløb (GF) og Hovedforløb i Udannelsesspecifikke fag.

Motivation i arbejdet som underviser på Sosu ZBC :
At være med til at give eleverne en solid sundhedsfaglig ballast og stolthed, så eleverne er godt rustet til et arbejdsliv i en sektor med mange udfordringer.

Motivation for deltagelse i modulet digitale teknologier:
At blive bedre til at anvende digitale teknologier i undervisningen, og finde metoder til at differentiere undervisningen i forhold til niveau hos den enkelte elev.

Erhvervserfaring:
Basissygeplejerske
Forskningssygeplejerske
Undeviser i basal hjerte-lungeredning